Opskriften er leveret af Kirsten fra Konditorlandsholdet

 

3 dl koldt vand  
2 dl koldt mælk  
2 æg  
60 g gær  
1 kg hvedemel koldt
120 g sukker   
500 g smør

 

Rør gæren ud i vand og mælk i en skål.

Tilsæt resten af ingredienserne undtagen smør og ælt i 4 minutter til dejen har samlet sig. Stil på køl.

Bank nu smørret til en kvadrat på ca.15x15 cm.

Rul dejen ud til ca. 25x25 cm og placer smørret på midten. Fold de 4 hjørner ind mod midten, så smørret er dækket og rul kuverten lidt fladere. Sæt den så i køleskabet igen i ca. 30 minutter.

Rul dejen ud til en rektangel så den er ca 1 cm tyk. Fold de 2 ender ind mod hinanden, og fold 1 gang til, så du får 4 lag smør, og sæt dejen i køleskabet igen. Vent 30 minutter, gentag så den samme rulleprocedure en gang til, og sæt dejen på køl bagefter. Lad dejen blive gennemkold – det tager ca. 30 minutter.

Dejen er nu færdig og skal rulles ud på 60x30 cm. skær den over på midten og lav nu 2 x 10 trækanter. Rul dem til croissanter og stil dem til hævning i ca 2 timer.

Tænd ovnen på 200 grader, pensl croissanterne med æggestrygelse og bag ca. 15 minutter.

 

Borgmester masse

200g Lemke bagemasse

200g rørsukker

200g smør

Det hele æltes klumpfrit sammen til en ens masse.

 

Øvrigt

200g nødder

200g nougat

Lidt flormelis

 

Samles

Flæk de færdigbagte croissanter på midten.

Bland ½ af borgmestermassen med smeltet nougat.

Smør et tynd lag nougatmasse i alle croissanterne og luk dem.

Kom en stribe alm borgmestermasse på toppen af alle croissanterne.

Vend nu en efter en i nødderne og tryk blidt så de hænger fast.

Bag yderligere 8 minutter i ovnen ved 180 grader.

Tag dem ud og lad dem køle af, pynt med flormelis