Opskrift til kisten

Der skal bruges:

Køkkenmaskine med skål og spartel, vægt, sprøjtepose, bagepapir, 2 stk. bageplader og 2 stk. bagemåtte FR028 eller en bradepande ca. 20x30cm

300 g blødt smør
300 g brun farin
4 hel æg
300 g hvedemel
3 tsk. stødt kanel
3 tsk. bagepulver
450 g fint revet gulerødder
100 g hakket valnødder
1 dl. hakket tranebær

Pisk smør, æg og brun farin godt sammen på en køkkenmaskine med en dejspartel på.
Herefter blandes hvedemel, kanel, bagepulver, valnødder, tranebær og gulerødder sammen i smørblandingen.

Kom dejen i bagemåtten, 40 gr. pr. hul. Så lægges et stykke bagepapir oven på gummimåtten og derefter en anden bageplade, så kagerne bliver bagt i pres.
Kagerne skal bages helt færdige på en gang 12 – 15 min. ved 180 grader.

Lad kagerne køle ned i formen for at den holder sine skarpe kanter.
Tag dem ud af formen når de er kolde og skær dem evt. til med en skarp kniv, så de er helt lige.

 

 

Chokolade topping

Det skal bruges:

Køkkenmaskine med skål og piskeris, vægt, dejspartel, sprøjtepose og ståltylle glat med hul ø5 mm 

300 g flormelis
100 g smør
¼ dl sødmælk
100 g smeltet mørk chokolade

Pisk flormelis og smør sammen, tilsæt mælken og pisk det ind i smørret. Herefter kommes smeltet chokolade i smørret, det må ikke være alt for varmt, da smørret så vil smelte. Pisk nu massen sammen med et piskeris, så det bliver let og luftigt.

 

 

Marcipan kistelåg.

Det skal du bruge:

Kagerulle, kokkekniv, lineal, gasbrænder, marcipanstempel til træårer, papir til sprøjtekornet.

500 g marcipan
330 g flormelis
100 g glukose

(Lav lidt glasur af flormelis og æggehvide til skrift og montering. Farves mørk med kakao)

 

Alle ingredienser kommes i en røreskål og samles med hænderne til en glat og ens marcipanmasse. Opbevar i plastpose til den skal bruges, så den ikke tørrer ind.

Kom lidt flormelis ud på bordet og skær et stykke marcipan af og læg det på flormelissen og drys også lidt oven på. Marcipanen rulles nu ud i ca. 10 cm som et langt marcipanbånd i en tykkelse på ca. 3 mm.

Med marcipanstempel til træårer præges overfladen af marcipanen let, så træårer ringene træder lidt frem i overfladen af massen.

Skær nu marcipanskiverne ud i 3 x 8 cm og lig dem på en bageplade. Skær også 2 stk. tværbjælker til marcipanlågene. Marcipanlågene afmærkes forsigtigt med en lineal på langs med 5 striber, så det ligner brædder der ligger på langs og holdes sammen af de 2 tværbjælker af marcipan.

Det hele brændes forsigtigt på overfladen med en gasbrænder for at få træeffekten frem.

Monter herefter marcipantværbjælkerne med lidt glasur så de sidder fast.

 

Færdiggøring af kagen.

Kagen skæres lige til så toppen er helt lige.

Chokolade toppingen kommes i en sprøjtepose med en glat tyl med ø5 mm.

Lav små cremetoppe på toppen af kagen. Størrelse som en ært i to rækker.

Læg marcipanpladen ovenpå og skriv med chokolade glasur R.I.P på låget og kagen er færdig.