- 800 g. Hakket oksekød 5-8%
- 200 g. tørrede røde kidneybønner
- 2 store løg
- 4 fed hvidløg
- 1 frisk rød chili (de lange tynde)
- 800 g. Hakkede flåede tomater
- 2 spsk. spraytørret tomatpulver
- 1/2 tsk. spidskommen
- 1 dl. æbleeddike
- 2 Håndfulde mørk chokolade 57%
- 4 dl. Vand

 

Bønnerne udblødes i rigeligt vand natten over, skylles og koges herefter i friskt letsaltet vand i ca. 40-45 min.

Kødet brunes godt af i lidt neutral olie - ikke olivenolie. Når det er godt brunet tilsættes hakkede løg, hvidløg og chili og der brunes videre indtil løgene er klare.
Æbleeddike, salt, peber og spidskommen tilsættes og "bruningen" fortsættes til væsken er fordampet.
Nu tilsættes hakkede tomater, vand og tomatpulver og det hele simrer 2 timer under jævnlig omrøring. Er det ved at blive for tørt, tilsæt da lidt mere vand.

Efter de to timer tilsættes de kogte drænede bønner og koges yderligere 10 min. før vi skal til det sjove, nemlig tilsmagningen.
Start med at spise nogle chokoladeknapper, bare for at komme i stemning.
Kom herefter en hel håndfuld chokolade i retten , lad det smelte godt  sammen.
Smag nu, om der måske mangler lidt salt, peber, chili og/ eller chokolade.

Bum, så er vi klar - service!

Serveres eventuelt med creme fraiche og brød. Måske lidt mere chili, til de der ikke kan få nok.


Tips:

1 - ønsker man lidt mere spark kan man bruge 2-3 tørrede, knuste Cayenne eller piri-piri piri-piri chili.
Har prøvet at lave retten engang med en frisk Carolina reaper - det kan ikke anbefales.

2 - chilien kan også smages til med røgsalt til sidst - et spændende og varmt resultat.

3 - tomatpulver. Genialt produkt der giver en fantastisk smag af solmodne tomater.

4 - chokoladen. Der anbefales 57%, da denne indeholder og giver den rette sødme til retten. 70% chokolade gør den for bitter og fløde-/ mælkechokolade gør ikke noget godt for en chili con carne.