10-12 stk butterdejskamme med bagemasse og abrikoser

 

Grov remonce

100 g bagemasse 

100 g sukker

100 g smør tempereret

3 spsk. hvedemel

20 stk. mandler lavet gyldne i ovnen ved 200*c. Hakkes groft herefter

2 spsk. mørk rom

 

Bagemasse og sukker køres sammen og så kommes smør i over 2 -3 gange. Det skal køres glat mellem hver gang.

Til sidst kommes mel, mandler  og rom og det køres glat, før det kommes på sprøjtepose. 

 

 

Konditorcreme

1 L sødmælk

75 g sukker

Kommes i en gryde og koges op

 

75 g majspudder

1 tsk. vanillesukker

75 g sukker

2 hele æg

(Hvis du vælger at købe cremepulver skal du huske det skal være kogecreme. Bruges cremepulver, så skal der bruges 75 g cremepulver, 75 g sukker og 2 æg)

 

Majspudder, vanillesukker, sukker og æg røres sammen i en skål.

Når mælken koger kommes lidt af den kogende mælk over i cremepulver over 2 – 3 gange, mens det piskes sammen. Herefter hældes det hele over i det kogende mælk, som så piskes sammen mens det koges op i ca. 1 min.

Kom herefter cremen i en skål. Og dæk det nu med film så der ikke kommer skind oven på cremen.

Køles nu helt ned evt. til dagen efter. Når cremen er afkølet piskes den lind, før den kommes på en sprøjtepose og er klar til brug.

 

 

Butterdej

Brug en god butterdej, gerne en lavet på smør. Vi har en god fransk smørbutterdej som vi bruger.

 

 

Så skal kagen samles

½ opskrift konditorcreme

½ opskrift grov remonce

600 g smørbutterdej

10 gode bløde tørrede abrikoser

½ dl mandelsplitter

½ dl P2 haglsukker

1 æg

Pensel og kniv

 

Et stykke butterdej på 600 g rulles ud til ca. 18 x 80. Husk lidt mel på bordet.

Skær nu stykket til så det har lige ender og sider til ca. 16 x 75

Med en kniv afmærkes dejen nu på midten, så man kan se hvor hver kage bliver. Lav stykkerne i en 6 til 7.5 cm for at de kan holde på fyldet indeni ved afbagningen.

 

Når remoncen er kold fra køleskabet er den nem at forme i en pølse og lave et passende stykke til det stykke dej der er målt ud.

Her på kommes en klat konditorcreme. Og til sidst abrikoserne der er hakket let.

 

Kom ægget i en lille skål og pisk det let sammen med en gaffel, hvorefter kanten af dejen ca. 3 cm ind pensles med æg, og dejen foldes over, så fyldet er lukket inde.

Skær nu stykkerne ud efter de små afmålinger, der er lavet i dejen. Pensel nu stykkerne over det hele med æg, hvorefter der drysses mandelflager og P2 sukker som pynt. Med en kniv skæres op i dejen nede fra samlingen af med ca. 1 cm mellemrum, så det ligner en kam.

 

Bag nu det hele i en forvarmet ovn ved ca. 185 *c i en 20 – 23 min.

Sørg for at butterdejen er bagt helt igennem og at de ikke bliver for mørke.