En bog om kalvens inderste og livets lyksalighed

Indmad er affald. Indmad er dyrefoder. Indmad er en økonomisk nødvendighed i udnyttelsen af det slagtede dyr. Indmad er tabu. Indmad er delikatesser.

Alt sammen sande udsagn, hvis man er et bestemt sted på et bestemt tidspunkt.

Nu er vi i Europa i begyndelsen af det 21. århundrede, og her er indmad — i denne bog af praktiske grunde begrænset til kalven, men lam, and og kylling er også godt, og svin og okse kan i mange tilfælde også bruges nærmest et stedbarn i gastronomien og lidt af en trussel i hverdagslivet. "Hvis du ikke er ordentlig, fir du stegt lever med bløde løg!" skriger moderen, og barnet skrumper ind til en klump nemt håndtérbar protoplasma, der mildest talt ikke skal have noget klinket.

Den udbredte mening er tilsyneladende, at stegt lever er en vederstyggelighed, og folk, der har den opfattelse efter i barndommen at have fået lever gennemstegt i margarine og med pandesovs, brankede løg og melede kartofler, har vores dybeste sympati.

Men de tager naturligvis fejl.

Indmad er delikatesser, der bare venter på at blive foldet ud og genintegreret i det festlige køkken såvel som i hverdagskøkkenet, hvor det kan udfylde sin naturlige rolle som giver af unikke smage, stor variation og en righoldighed af mineraler og vitaminer, som mageligt kan konkurrere med de fleste grønsager.

Kød er kød, og alt kød smager som udgangspunkt nogenlunde ens.
Det er først og fremmest tilberedningen der får smagen til at variere.

Af Claus Christensen og Søren Wedderkopp

ISBN 978-87-02-21868-8
EAN 9788702218688



Levering

Levering via Levering ( ekskl. moms)

Ingen ekspeditionsomkostninger ved bestilling over DKK 1.000,00 ekskl. moms

Levering i hovedstadsområdet:
Levering sker med egne chauffører.
Leveringsdag(e) i din by oplyses på e-mail info@condi.dk eller tlf. 36 75 22 55
Deadline for bestilling til levering samme dag er kl. 8:00

Levering i resten af landet:
Levering sker med Danske Fragtmænd.
Ved bestilling over 3.000 kr. bortfalder fragtomkostninger til Danske Fragtmænd.
Deadline for bestilling til afsendelse samme dag er kl. 10:00

Brug for hjælp?

Har du spørgsmål eller brug for hjælp, er du velkommen til at kontakte os:

36 75 22 55
info@condi.dk