af Erik Ejsenhardt

Der skal være noget i en konditor, som ikke behøver at være i en bager.
Dette være ikke sagt for at forklejne bagerstanden, hvorfra også konditorer har deres udspring, men blot for at tilkendegive at konditorfaget kræver nogle særlige kvalifikationer.
Det kan være vanskeligt med ord at forklare hvad dette »noget« er for noget. Det gamle udsagn, bliver imidlertid bekræftet i konditor Erik Ejsenhardts spændende opskriftsamling.

Hvad enten man studerer opskrifterne, rådene og vejledningerne indgående, eller blot gennemser bogens billeder, vil man ikke være i tvivl om, at forfatteren er en rigtig konditor med »noget«.
Erik Ejsenhardt holder stædigt fast i, at konditorfaget blot er et håndværk som alle andre. Det gjorde de gamle træskærere og kirkemalere også, men mon det alligevel ikke kræver lidt kunstnerisk talent at forme chokolade, marcipan eller dej til fantasifulde kreationer, som dem der er vist i bogen.

I dagens Danmark har konditorfaget trange kår. Håndforarbejdede konditorvarer er blevet for dyre og overtages efter hånden af industrielt fremstillede produkter.
Der findes stadig mange dygtige konditorer og fagskolen i Ringsted forsøger at holde traditionerne i hævd, men udviklingen synes uafvendelig.
Erik Ejsenhardt håber, at bogens billeder og opskrifter kan virke som inspiration for de unge i faget og medvirke lidt til at kommende generationer også kan få del i den æstetisk og kulinariske nydelse, som godt gammeldags konditorarbejde kan byde på.

Konditor varer er jo beregnet til fortæring. De forsvinder og kan kun fastholdes i beskrivelser og billeder.

Erik Ejsenhardt begyndte derfor tidligt at samle opskrifter og billeder af sine egne og andres frembringelser. Det tjente et praktisk formål. Da han blev pensioneret besluttede han at videregive opskrifterne i denne bog.

Til glæde for professionelle konditorer og entusiastiske hobbyfolk.

We also have this book in english

The Sweet Life, in a Flight Kitchen



Levering

Levering via Levering ( ekskl. moms)

Ingen ekspeditionsomkostninger ved bestilling over DKK 1.000,00 ekskl. moms

Levering i hovedstadsområdet:
Levering sker med egne chauffører.
Leveringsdag(e) i din by oplyses på e-mail info@condi.dk eller tlf. 36 75 22 55
Deadline for bestilling til levering samme dag er kl. 8:00

Levering i resten af landet:
Levering sker med Danske Fragtmænd.
Ved bestilling over 3.000 kr. bortfalder fragtomkostninger til Danske Fragtmænd.
Deadline for bestilling til afsendelse samme dag er kl. 10:00

Brug for hjælp?

Har du spørgsmål eller brug for hjælp, er du velkommen til at kontakte os:

36 75 22 55
info@condi.dk